Anmeldelser af alt mellem himmel og jord

Posts Tagged ‘skiskader’

Forbered dig på skiferien

Didriksons - Terre Jacket (Foto: EventyrSport.dk)

Didriksons - Terre Jacket (Foto: EventyrSport.dk)

Vinterferien nærmer sig med hastige skridt, og det betyder for mange danskere en uge med skipister, skistøvler og ofte ømme lår. Hvis du ønsker at reducere risikoen for skiskader og ømme benmuskler, er det en god idé at starte forberedelserne med enkelte øvelser. Er du godt forberedt på skiferien, bliver hele skiferien en langt bedre oplevelse.

Almindelig motion er ikke tilstrækkelig i forhold til at undgå ømme muskler, eftersom musklerne bruges på en helt anden end eksempelvis løb eller cykling. Derfor kan det være en god idé at træne lår, baller, ryg og balanceevne. De første 2 uger bør du lave øvelserne 2 gange om ugen og kun 2 sæt af hver øvelse. Derefter kan du selv vælge om du vil bygge mere på.

4 øvelser før skiferien

  1. Øvelse – En vigtig ting er at få styrket dine baglår. Det kan du gøre ved at samle dine arme bag ryggen og stå med ret ryg. Bøj i knæene samtidig med du bevarer den rette rygposition. Stop når dine baglår og underben når en 90-graders vinkel. Derefter skal du vugge nede i knæbøjningerne i 10 sekunder, før du strækker knæene igen.
  2. Øvelse – En anden vigtig ting er, at træne forsiden af lårene. Stå på et ben og hold armene samlet bag ryggen, og det er vigtigt at du står med ret ryg. Bøj i knæet og kom så langt ned som du kan, dog ikke længere end dit lår er parallelt med gulvet. Stræk derefter benet og kom i startposition igen og skift ben. Start denne øvelse med at lave 2 x 10 gentagelser med hvert ben og øg derefter efter behov.
  3. Øvelse – Træn din balanceevne. Placér din ene fod på et vippebræt og forsøg at holde balancen på det ene ben. Forsøg med tiden at stå med armene helt tæt på kroppen.
  4. Øvelse – Væn din krop til at lave twisteøvelser. På en skiferie, vil du komme ud for mange twists, som kan medføre efterfølgende skader og ømhed. Derfor er det en god idé, at lave nogle forberedende øvelser, hvor du twister fra side til side.stå med parallelle fødder og letbøjede knæ på et gulv. Bliv i knæ og twist således, at dine skosnuder skiftevis peger mod højre og venstre. Øvelsen kan du gøre 2 x 30 sekunder med en kort pause imellem.

8-12 ugers regelmæssig træning med øvelserne, vil reducere ømme muskler væsentligt. Det betyder du kan nyde din skiferie med skiløb, skipister og veltrænede ben.

Share

Tags: ,