Anmeldelser af alt mellem himmel og jord

Løbetøj til vinteren

Haglöfs - Shield Jacket. (Foto: Eventyrsport)

Haglöfs - Shield Jacket. (Foto: Eventyrsport)

Det kan være noget svært at tage sig sammen til at trodse kulden og begive sig ud på en løbetur, men selvom det er koldt, behøver du ikke at lægge din yndlingssport fra dig. Du skal bare finde det rigtige tøj.

Hold på varmen i dit løbetøj

Når temperaturen falder, skal det tøj, du løber i, hjælpe dig med at holde dig tør og varm, ellers kan du nemt blive syg. Brug derfor ikke bomuld, da det holder på fugten og gør dig kold. Inderst kan du have en trøje af polyester på, derudover en lidt løsere svedtransporterende og endeligt en jakke, der kan lukke varme og fugt ud, uden at regn og vind kommer ind. En stor del af din kropsvarme kommer ud gennem hovedet, så sørg også for at få fat i en hue eller et pandebånd, så længe det er koldt, og anskaf dig desuden løbesko, hvor du kan have en ekstra sok ud over en svedtransporterende. Det er under alle omstændigheder en god i idé at klæde sig på i flere lag, og du kan altid tage tøj af, hvis du får det for varmt.

Varm op hjemmefra

Når det er koldt, har du større mulighed for at få skader, så husk at gøre dig klar i kroppen, inden du kaster dig ud i kampen mod blæsten. En plan kunne være at løbe 5-10 min. på stedet hjemme i stuen, derefter en 3-5 strækøvelser og så ud i vintervejret. Det vigtigste er, at du føler dig varm i kroppen, når du tager af sted.

Find det perfekte løbetøj til vinter via linket.

Share

Tags: , ,

Leave a Reply

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.