Anmeldelser af alt mellem himmel og jord

Archive for januar, 2012

Løbetøj til vinteren

Haglöfs - Shield Jacket. (Foto: Eventyrsport)

Haglöfs - Shield Jacket. (Foto: Eventyrsport)

Det kan være noget svært at tage sig sammen til at trodse kulden og begive sig ud på en løbetur, men selvom det er koldt, behøver du ikke at lægge din yndlingssport fra dig. Du skal bare finde det rigtige tøj.

Hold på varmen i dit løbetøj

Når temperaturen falder, skal det tøj, du løber i, hjælpe dig med at holde dig tør og varm, ellers kan du nemt blive syg. Brug derfor ikke bomuld, da det holder på fugten og gør dig kold. Inderst kan du have en trøje af polyester på, derudover en lidt løsere svedtransporterende og endeligt en jakke, der kan lukke varme og fugt ud, uden at regn og vind kommer ind. En stor del af din kropsvarme kommer ud gennem hovedet, så sørg også for at få fat i en hue eller et pandebånd, så længe det er koldt, og anskaf dig desuden løbesko, hvor du kan have en ekstra sok ud over en svedtransporterende. Det er under alle omstændigheder en god i idé at klæde sig på i flere lag, og du kan altid tage tøj af, hvis du får det for varmt.

Varm op hjemmefra

Når det er koldt, har du større mulighed for at få skader, så husk at gøre dig klar i kroppen, inden du kaster dig ud i kampen mod blæsten. En plan kunne være at løbe 5-10 min. på stedet hjemme i stuen, derefter en 3-5 strækøvelser og så ud i vintervejret. Det vigtigste er, at du føler dig varm i kroppen, når du tager af sted.

Find det perfekte løbetøj til vinter via linket.

Share

Tags: , ,

Herrefede vinterstøvler til ham

”Hvad skulle det være?”
”Vinterstøvler, til en herre, tak.”

Således kunne en, indrømmet, hurtig men dog ofte forekommet handel lyde i disse tider. Temperaturen har sneget sig ned under frysepunktet og børn, unge, gamle, kvinder og mænd valfarter til butikkerne for at få fingrene – eller rettere fødderne i fornuftigt fodtøj.

Og selv om den overstående ordveksling er karikeret, så er det stadig en sandhed med modifikationer. For mænd er langt mere købsorienteret end kvinder. De skal have et par støvler. Pronto. Ikke så meget bøvl, prøvning og pjat. Shopping har ikke samme tiltrækning på de fleste hankønsvæsner, som det traditionelt har på kvinder. Amerikansk forskning har påvist, at opdelingen stammer er biologisk bestemt, helt tilbage til før evolutionen. For mens mænd var ude og jage, så samlede kvinderne forråd. En tidskrævende beskæftigelse, der kræver koncentration og akkuratesse, og som kan sammenlignes med det at købe ind. Så at undersøge flere, forskellige butikker – eller internetsiders udvalg kan risikere at forvirre mere end det vejleder i mandens behovsanalyse. De har ofte et yndlingsmærke, de kender, stoler på og vender tilbage til, når de gamle på bunden af skabet har udført sin pligt på tilfredsstillende vis.

Vinterstøvler kan også være herrefede

Det sker dog, at man handler i panik – og køber ind nærmere af nød end af lyst. Vinterstøvler har ikke det allerbedste ry blandt fodtøj. De er ikke sexede som sandaler eller stilletter, street som sneakers eller trendy som mærkevare gummistøvlerne. Nej, de er bare sat i skammekrogen med betegnelsen som det klodsede bekendtskab, som årstiden byder os at benytte, når alle andre muligheder er udtømt. Men sådan behøver det ikke at være. Vinterstøvler er langt mere – og langt bedre end sit tarvelige ry og rygte.

Der findes nemlig et stort og meget varieret udvalg af støvler til alle typer mænd– og til alle behov. Vinterstøvler kan være smarte, de kan være behagelige men først og fremmest er de, by far, de mest anvendelige til årstiden. Funktionaliteten i støvlen betyder særligt meget for mænd. Mange kigger på praktiske detaljer og på holdbarheden. Mænd kan, i modsætning til kvinder, godt lide at investere i en støvle, der holder flere sæsoner. Så er der nemlig ikke udsigt til flere, krævende købsbeslutninger i horisonten.

Se et fedt udvalg her: Vinterstøvler Herre

Share

Tags: ,